Vil du bringe din sundhedsfaglighed i spil og tage ansvar for medicin og sundhedsfaglige opgaver? Vi søger social- og sundhedsassistent til Tornhusets Bodel - dagvagter mandag til fredag.Vi søger en fagligt velfunderet social- og sundhedsassistent med lyst til at indgå i vores specialiserede autismetilbud. Din rolle bliver central i det sundhedsfaglige arbejde – særligt med medicinhåndtering og sundhedslovsopgaver som kontakt til læge, opfølgning på helbredsmæssige forhold og dokumentation. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor samarbejde, faglighed og fleksibilitet vægtes højt.
Stillingen er i første omgang en prøveperiode på ét år, hvor vi som noget nyt afprøver at have en dedikeret sundhedsfaglig medarbejder udelukkende i dagvagt. Målet er at styrke og kvalificere arbejdet med sundhedslovgivningen yderligere i bodelen.
Hvem er vi?Tornhuset er et specialiseret autismetilbud i Odense Kommune. Den ledige stilling er i Tornhusets Bodel, beliggende på Tornbjergvej – omgivet af skøn natur og gode udendørsfaciliteter.
Her bor 12 mennesker med autisme, hvoraf flere også har udviklingshæmning og psykiatriske problemstillinger. Det betyder, at støttebehovene er forskellige – og opgaverne ligeså. Personlig pleje er en naturlig del af arbejdet, men det samme er nærvær, struktur og relationsarbejde. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på individets hele livssituation. Vores metoder tæller bl.a. ETIKOS, Low Arousal, sanseintegration og KRAP, og vi arbejder relationspædagogisk – det betyder, at vi er optagede af de små signaler og usagte behov, der viser os vejen til den rette støtte. Rehabilitering for os er et samarbejde mellem mennesket selv, de pårørende og os som professionelle – altid med blik for det, der giver mening og livskvalitet.
Om stillingen
- Dagvagter mandag til fredag – vi søger en fleksibel kollega, der også kan træde til ved sygdom, helligdage eller særlige behov
- Du bliver ansvarlig for medicinadministration, sundhedslovsopgaver, dokumentation og kontakt til læger og andre sundhedsaktører
- Du indgår i en bagvagtordning, hvor du yder medicinhåndtering og faglig sparring til øvrige afdelinger – enten telefonisk eller ved fysisk fremmøde.
- Du samarbejder tæt med kollegaer med både pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund
- Du har blik for det enkelte menneskes behov og bidrager med ro, struktur og tillid
Om digVi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring fra special- og/eller socialområdet
- Har styr på medicinhåndtering og relevant dokumentation
- Arbejder struktureret og ansvarsbevidst
- Bevarer overblikket og er nærværende i relationen
- Har kørekort
- Kender til fagsystemet Nexus – det er et plus, men ikke et krav
Dette er en del af vores arbejdsplads:📚 Løbende supervision og mulighed for autismepædagogisk opkvalificering. Vi holder os fagligt opdaterede og nysgerrige.
💪 Vi lykkes i fællesskab – her er fokus på fælles fodslag og teamånd.
🤝 Tæt ledelse og kollegial sparring – vi hjælper hinanden i både hverdag og udfordringer.
😂 Humor (internt, selvfølgelig) – vi tager arbejdet seriøst, men os selv knap så meget. Her er plads til grin og gode historier i personalegruppen.
✅ En vagtplanlægger, der prioriterer fleksibilitet og fair fordeling.
Arbejdstid og praktiske detaljer:
- Dagvagter mandag til fredag
- Jobbet indebærer arbejde på helligdage
- Ugentlig arbejdstid: 30–33 timer
Løn- og ansættelsesvilkår:Tiltrædelse efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Ansøgningsfrist og samtaler:Ansøgningsfristen er den 22. maj 2025. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål?📞 Ass. Rehabiliteringsleder Tina Hansen - 21 58 77 10 / tish@odense.dk
📞 Faglig koordinator Jeanette Iversholt Jørgensen - 20 51 94 33 / jeaij@odense.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!