Bliv en del af Munkebjergskolens inspirerende team af lærere og pædagoger. Munkebjergskolen søger en engageret pædagogmedhjælper med lyst til både læring og leg til vores fantastiske SFO og Børnemiljø.
Ud over dagligt virke i vores fritidsdel, ligger der også faste timer som årgangspædagogmedhjælper på vores kommende 0. årgang. Vi søger et menneske, som brænder for det gode børneliv, som vil hjælpe og støtte med læring og trivsel, og som vil lege, grine, trøste, guide og være en del af at skabe verdens bedste skoleliv for vores børn.
Vi ser meget gerne, at du kommer med en erfaring fra f.eks. skole- og SFO/Klub, eller at du på anden vis har beskæftiget dig med trivsel og læring.
Om MunkebjergskolenMunkebjergskolen ligger i Odense M, midt i et dejligt boligkvarter. Vi er tæt på alle de spændende tilbud i centrum og med let adgang til naturområder, idrætsforeninger og meget andet. Vi prioriterer et læringsmiljø, hvor deltagelsesmulighed, trivsel, nysgerrighed og kreativitet er i fokus både når børnene er i skole, og når de leger i vores SFO.
Vores dygtige team af lærere og pædagoger arbejder tæt sammen for at skabe en inspirerende og inkluderende skoledag, der tilgodeser alle børnenes behov. I fritidsdelen arbejder pædagoger og pædagogmedhjælpere med mangfoldighed, legens udviklingspotentialer og fællesskabets vigtighed.
Vi lægger desuden stor vægt på samarbejde med forældre og lokalsamfundet og ønsker at skabe en skole og SFO, hvor alle føler sig velkomne.
Om stillingenI denne stilling vil du:
- Deltage som pædagogmedhjælper på tværs af 0. årgang i skoledelen sammen med vores to børnehaveklasseledere samt en af vores pædagoger.
- Deltage i det tværprofessionelle samarbejde på teammøder og i den fælles forberedelse.
- Være bindeled mellem skoledelen og fritidsdelen i overgangen, når skoledagen er slut.
- Være en fast voksen i vores Yngste-SFO (for børn i 0. – 1. klasse).
- Være ansvarlige for aktiviteter, struktur og udvikling i SFO sammen med vores dygtige hold af pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om digVi forventer, at du:
- Har lyst til at indgå i både skole- og fritidsdelen.
- Kan være en tydelig, rummelig og empatisk voksen.
- Meget gerne har relevant erfaring med i din bagage.
- Kan indgå i sparring og refleksion og ønsker at deltage aktivt i hverdagen med både børn og kolleger.
Vi tilbyder
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- En skole med fokus på deltagelsesmuligheder, trivsel og læring.
- Motiverede, vidensbegærlige og fantastiske børn.
- Engagerede forældre, bedsteforældre og samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er 26 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder for Børnemiljøet, Maria Argiris på 63 75 17 00 efter uge 31 (grundet ferie).
Du kan læse mere om os på
Munkebjergskolens hjemmeside.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 7. august 2025, og vi forventer af afholde samtaler den 11. august 2025.