OFFSpring slog for mindre end en måned siden dørene op til premiereudgaven af spillefilmfestivalen og bød indenfor til et program fyldt til bristepunktet med filmvisninger, talks og debatter, samt et selvstændigt konferencespor for filmbranchen. Men allerede nu har vi blikket rettet mod næste udgave af hele Danmarks spillefilmfestival i foråret 2026 – og ambitionerne er ikke blevet mindre. Tværtimod.
Derfor søger vi netop nu en idérig kollega med solid erfaring inden for programlægning, koordinering og eksekvering af større kulturbegivenheder: En kreativ, initiativrig og handlekraftig projektleder, der formår at holde hovedet koldt og løse mange opgaver sideløbende i henhold til vores meget omskiftelige årshjul.
OFFSpring er en del af Kulturmaskinen under Odense Kommune. Det er en fordel, hvis den kommende projektleder har erfaring med at udvikle, drifte og projektlede i en politisk styret organisation.
Som projektleder sidder du med ansvaret for at skabe et helstøbt og inspirerende festivalprogram, ligesom det er dig, der har det koordinerende overblik over festivalen. Du kommer selv til at eksekvere på en stor del af opgaverne, så det er vigtigt for os, at du er motiveret i forhold til at arbejde med festivalen lige fra strategisk udvikling til praktisk udførelse.
Du kommer til at arbejde med
- At drive den indholdsmæssige udvikling af OFFSpring herunder kuratering af OFFSprings program.
- At konceptualisere og sammensætte festivalprogrammet med filmvisninger, foredrag, talks, paneldebatter, masterclasses, receptioner – og gerne også pop-up arrangementer i løbet af året.
- At pleje, udvikle og indgå i relevante netværk med det formål at styrke OFFSprings betydning, faglighed og renomme.
- Markedsføringsinitiativer – herunder koordinering af grafisk opsætning af markedsføringsmateriale og booking af annonceplads.
- Kommunikation og pressehåndtering – herunder nyhedsbreve, SoMe og website
- Mobilisering og motivering af frivillige, projektansatte og praktikanter.
- Koordinering og afvikling af festivalens arrangementer – herunder udtænkning af praktiske løsninger og indgåelse af aftaler med venues og samarbejdspartnere.
- Den strategiske retning for OFFSpring - herunder udvikling af en plan for festivalens fremtidige økonomiske fundament og generelle forankring.
- Fondsansøgning, effektuering af sponsoraftaler og partnerskaber samt afrapportering
Vi ser gerne, at du har
- Bred erfaring med kulturprojekter – både strategisk og hands-on
- Et skarpt blik for udvikling og tendenser, og kan omsætte det til relevant indhold
- Netværk både i det lokale og nationale kulturmiljø
- Erfaring med kommunikation og markedsføring af kulturelle begivenheder på både lokalt og nationalt plan
Som projektansvarlig på OFFSpring vil du i hverdagen arbejde tæt sammen med teamet bag kortfilmfestivalen OFF, som i skrivende stund består af tre fastansatte, to projektansatte og fire praktikanter.
Vi tilbyder en lækker arbejdsplads med rum til både udvikling og udfoldelse, men også med et stærkt fokus på professionalisme og eksekvering, så festivalen på alle parametre står knivskarpt. Vi er en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor du kan blive en central del af et dynamisk festivalteam, der arbejder hårdt og har det sjovt. Du er med til at træffe beslutningerne og har i høj grad mulighed for at bruge din faglighed og sætte dit præg på filmfestivalen.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er tidsbegrænset og løber fra den 1. august 2025 til den 31. juli 2027 med mulighed for forlængelse, såfremt festivalens fremtidige økonomi er sikret. Stillingen er som udgangspunkt på 25 timer om ugen. For den rette kandidat vil der dog være mulighed for at forhandle timeantallet.
Vil du vide mere?Hvis du har behov for at vide mere, er du velkommen til at henvende dig til festivalkoordinator på OFF Katrine Holst Anderson Vesterskov eller leder af Kulturmaskinen Sanne Milling på 30 60 09 51.
Det praktiskeDer er ansøgningsfrist søndag den 1. juni 2025, og der afholdes samtaler onsdag den 11. juni. Eventuel 2. samtale afholdes den mandag den 16. juni 2025.
Om OFFSpringOFFSpring er Danmarks nye spillefilmfestival arrangeret af Odense International Film Festival i hjertet af Odense. Odense International Film Festival er i forvejen afsender på kortfilmfestivalen OFF, der gennem 50 år har skabt fokus på danske og internationale kortfilm, været samlingssted for den danske filmbranche og tiltrukket gæster fra ind- og udland. Hvor kortfilmfestivalen afvikles i sensommeren (uge 35), bliver OFFSpring en forårsfestival, der har fokus på det lange format med både danske spillefilm og internationalt indhold.
OFFSpring havde premiere i 2025 og er fra første år blevet en platform, hvorfra de (kort)filmskabere, der har taget springet ud i spillefilmgenren, kan få vist deres film og møde deres publikummer. OFFSpring fokuserer således på nye talenter og kunstnerisk mod indenfor spillefilm. Derudover er festivalen et unikt mødested for filmbranchen, filminteresserede besøgende fra hele Danmark og ikke mindst Odenses filmelskende borgere.