Har du erfaring med ledelse og implementering, og har du en sundhedsfaglig uddannelse - så kig her!Vi søger en assisterende rehabiliteringsleder til det socialpsykiatriske botilbud Rydsåvej.
Om jobbetDu skal i tæt samspil med rehabiliteringslederen og den anden assisterende leder tilrettelægge udvikling og fremdrift for botilbuddet.
Dine opgaver i dagligdagen er bl.a:
- Daglige driftopgaver: bl.a. sikre de rette kompetencer i huset til rette opgaver, feedback og sparring
- Planlægge og lede teammøder og monofaglige møde
- Arbejdstidsplanlægning og planlægning af årshjuls faste opgaver
- Implementering af opgaver vi selv eller andre initierer
- Deltage i samtaler med borgerne i huset og deres pårørende
- Syge/ trivselssamtaler
- Afholde MUS/Grus samtaler
- Du skal være med til at implementere opdateringer af vores dokumentationssystem i FS 3 i 2025-2026
- Et tæt samarbejde med Myndighed om borgerne
Om botilbuddetRydsåvej er et botilbud med 44 lejligheder hvoraf èn er en udredningsbolig. Botilbuddets opgave er at tilbyde en rehabiliterende indsats til den ældre borgergruppe 50 + årige, der ud over en sindslidelse også kan have et plejebehov.
Medarbejdergruppen består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgiver, fleksjobbere, pædagoger og ergoterapeuter. Ledelsen består at en rehabiliteringsleder og 2 assisterende rehabiliteringsledere, hvoraf du bliver den ene. Der er forskellige aktiviteter som afholdes dels af OK Aktiv dels af egne medarbejdere.
Socialpsykiatrien i Odense og dermed Botilbuddet Rydsåvej arbejder i efteråret 2025 mod et fælles fagligt grundlag for en recovery-orienteret rehabilitering, som du skal være med til at implementere på botilbuddet.
Kerneopgaven er at tilrettelægge og koordinere individuelle borgerforløb, som understøtter og udvikler borgerens evne til at mestre et hverdagsliv på egne betingelser. Dette sker i tæt samarbejde mellem borgere, personale, netværk, interne/eksterne samarbejdspartnere og civilsamfundet.
I efteråret 2025 indfører vi så vidt muligt faste teams, hvilket har bevirket nye grundplaner og personalet skal lægge teamets egne dage på plads.
Om digVi har brug for en nærværende person, der har erfaring med nærledelse, og kan bedrive den ude hos borgerne i samarbejde med personalet.
Du besidder en høj grad af selvstændighed og faglighed i forhold til kerneopgaven på det sundhedsfaglige område. Du skal kunne gå ind i opgaven og om muligt selv udføre den samtidigt med, du koordinerer sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver. Som assisterende rehabiliteringsleder skal du i samarbejde med den anden assisterende leder og rehabiliteringslederen omsætte Ældre- og Handicapforvaltningens strategier og mål, så de bliver udmøntet i praksis.
Du skal være nysgerrig og interesseret i at skabe gode samarbejdsrelationer gennem tydelig og anerkendende kommunikation. Vi har mange berøringsflader med både regionale og kommunale samarbejdspartnere.
Vi forventer også, at du
- Er åben, tydelig og opsøgende og kan udvise nærvær i ledelsen af medarbejderne
- Har erfaring med målgruppen og rehabilitering
- Kan være med til at styrke den faglige udvikling på hele området dog især på det sundhedsfaglige område, som du får et særligt ansvar for
- Kan arbejde med en kultur, hvor der skabes rum til videndeling
- Har erfaring, evne og vilje til at være leder for egne teams og være aktiv i et udviklende lederteam i tæt samarbejde med lederkollegaer i forløb sindslidelse i Odense kommune
- Er medskaber af god trivsel og et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En gruppe medarbejdere med varierende erfaring, der har en høj grad af psykologisk tryghed
- Et samarbejde, der anvender en anerkendende tilgang
- En organisation præget af bevægelse og forandring
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling og hvis du ikke har lederuddannelse, tilbydes en
- At blive en del af en velfungerende ledergruppe med tæt samarbejde
- Ledelsesmæssig opbakning, sparring og udvikling
- Mentor i den første tid og ledersupervision
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mereØnsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Ulla Bebe Krog på 21 33 80 91 (ferie i uge 33)
Du kan læse mere her
Botilbuddet Rydsåvej - Gerontopsykiatrisk Center, og du er også velkommen til at besøge os efter nærmere aftale.
Det praktiskeAnsøgningsfrist er den 3. september 2025.
Vi afholder 1. samtaler den 9. september 2025 og 2. samtaler den 15. september 2025. Hvis du inviteres til 2. samtale, kan du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse og arbejde med en case.