Deltidsbrandmænd M/K station Åsumvej
Jobområde:
Teknik, Miljø og Brandvæsen

Ansøgningsfrist:
23. maj 2025

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-07-2025

Kontaktperson i annoncen:
Kristian Nohr Hofman

Tlf. nr. i annoncen:
23 45 99 82

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Beredskab Fyn er i udvikling – vil du med på holdet?
Da to af vores nuværende deltidsbrandfolk har søgt nye udfordringer, hvor den ene er blevet fastansat i døgnstyrken, søger vi nye kollegaer til deltidsstyrken med forventet ansættelse pr. 1. juli 2025.

Om os
Det operative beredskab i Beredskab Fyns dækningsområde rykker ud til ca. 2.700 udrykninger årligt, fordelt på 21 brandstationer og mere end 500 brandfolk. De to brandstationer i Odense gennemfører ca. 1.300 udrykninger om året. Operativ Afdeling står også for drift af Beredskab Fyns døgnbemandede vagtcentral og opretholder 7 indsatsledervagter året rundt. Beredskab Fyns dækningsområde er meget forskelligartet ligesom beredskabet spænder fra fuldtids- og deltidsansatte brandfolk til frivillige.
Beredskab Fyn er et fælleskommunalt redningsberedskab, der redder liv og skaber tryghed med et robust beredskab i Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner. Beredskab Fyn er Danmarks 3. største fælleskommunale redningsberedskab og servicerer 460.000 indbyggere.
I Beredskab Fyn arbejder vi med en involverende strategiproces, som skal tydeliggøre retningen for organisationens udvikling. Det er bl.a. målsætningen, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker, fastholder og udvikler dygtige medarbejdere med de rette kompetencer.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt:
  • Tilkald til beredskabsmæssige opgaver i forbindelse med brand, redning, frigørelse, forurening, vejrlig mv.
  • Sikkerhedsvagter (dvs. brandvagter i forbindelse med udstillinger, teaterforestillinger og lign.)
  • Øvelser mv.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
  • Du er i god fysisk form, og at du bevidst arbejder på at fastholde den
  • At du og din arbejdsgiver er fleksible i forbindelse med indsatser for Beredskab Fyn, da tilkald og indsatser kan ske og strække sig over alle døgnets timer, alle ugens dage
  • At du har gode samarbejdsevner og er en teamplayer
  • Kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i hektiske situationer
  • Er en god kollega, og aktivt bidrager til en god stemning
  • Har bopæl indenfor en radius af 5 min. kørsel fra brandstationen på Åsumvej 35, 5240 Odense NØ.
Det vil være en fordel, hvis du er i besiddelse af følgende kvalifikationer:
  • Har en vedligeholdt funktionsuddannelse, INDSATS.
  • Har et vedligeholdt 12 timers førstehjælpskursus.
  • Har en vedligeholdt holdlederuddannelse, INDSATS.
  • Har kørekort kategori C og gerne CE.
  • At du også kan møde i dagtimerne på hverdage.
  • Kendskab til SINE radiokommunikation
  • Kan deltage i udrykning døgnet rundt også indenfor normal arbejdstid.
I forbindelse med ansættelse afholdes der ansættelsesprøve for et antal udvalgte ansøgere. Her forventer vi, at du kan gennemføre ansættelsesprøven som omfatter højder, røgdykning og fysisk funktionsprøve med et tilfredsstillende resultat.
Ansøgere der indkaldes til ansættelsesprøven, bliver på dagen løbende vurderet, og dagen afsluttes med en personlig samtale med ansættelsesudvalget.
Ansættelsesprøven afholdes lørdag d. 31. maj 2025 kl. 10:00. Du skal forvente, at vi først er færdige omkring kl. 14 på dagen. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Dit arbejdssted bliver Beredskab Fyn med adresse på Åsumvej 35, 5240 Odense NØ (st. Åsumvej). Forventet tiltrædelsesdato er den 1. juli 2025.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte operativ leder Kristian Nohr Hofman på 2345 9982.

Det praktiske
Send din ansøgning, CV og relevante beviser til os senest d. 23. maj 2025. Fortæl os i din ansøgning, hvordan du med netop dine evner vil kunne bidrage til deltidsstyrken samt Beredskab Fyns udvikling. Vi forventer at give rette kandidater besked om ansættelse senest d. 6. juni 2025


SØG STILLING
Odense Kommune
Rådhuset
Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf. 66 13 13 72