Pædagogmedhjælper/personlig assistent til Bolbro Børnehus, Børneinstitution Bolbro-Højstrup
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
26. juni 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01.08.2025

Kontaktperson i annoncen:
Helle F. Strand

Tlf. nr. i annoncen:
30 52 76 49

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Vi søger en pædagogmedhjælper til en delt stilling som personlig assistent til fysisk aflastning for medarbejder i 15 timer, samt 15-22 timer som pædagogmedhjælper i Bolbro Børnehus. Tiltrædelse 1. august 2025. Det endelige timetal aftales inden ansættelse.

Som personlig assistent vil du få en central rolle i at støtte en medarbejder i det daglige arbejde med børnene. Opgaven handler primært om at yde fysisk aflastning, så medarbejderen kan fokusere på pædagogiske opgaver og samspillet med børnene.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Hjælp ved bleskift og toiletbesøg
  • Støtte børnene i garderoben – fx tage tøj af og på
  • Deltagelse i fysisk leg og aktiviteter inde og på legepladsen
  • Åbne madkasser og drikkedunke
  • Samle ting op fra gulvet og hente materialer
  • Lettere praktiske opgaver, der kræver fysisk støtte
I Børneinstitution Bolbro-Højstrup arbejder vi ud fra følgende værdigrundlag:
 
Vi vil – vi tør – vi gør
”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt” (Pippi Langstrømpe)

Når du ikke er personlig assistent, indgår du med de øvrige timer som pædagogmedhjælper i børnehuset.

Om dig
  • Du er nysgerrig, engageret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du har et inkluderende menneskesyn og ser forskellighed som en styrke
  • Du brænder for at gøre en forskel for børn og deres familier og trives i en alsidig rolle
  • Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig – særligt i forhold til børns kommunikation, trivsel og udvikling
  • Du bidrager aktivt til et trygt og stimulerende læringsmiljø og er klar til at tilpasse praksis efter børnegruppens behov
Vi tilbyder
  • Et børnehus, hvor fagligheden er høj og i stadig udvikling, og hvor vi ved, at det er os voksne, der har ansvaret for børnenes trivsel, udvikling og læring
  • Et hus, der vægter faglig refleksion bl.a. gennem vores fastlagte ugentlige møder: Stuemøder og PUF- møder (Pædagogisk Udviklende Forum)
  • En atmosfære, som er præget af nærvær og omsorg, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået hver dag
  • En klar struktur, hvor de voksne går i legegrupper/læringsgrupper med en gruppe børn
  • En fælles faglig forståelse for, at børn er mere ens end forskellige, og at vi skal justere os for at skabe de bedste vilkår for de enkelte børn og børnegruppen
  • Et årshjul med bl.a. 4 årlige P-møder i huset, 2 årlige fælles P-møder og 2 årlige uddannelsesdage i institutionsregi
Vi forventer, at du
  • Kan tage børneperspektivet, understøtte børnenes leg og følge børnenes initiativer
  • Kan skabe trygge og nærværende læringsmiljøer og arbejde i mindre læringsgrupper/legegrupper
  • Kan bidrage til et positivt og fagligt aktivt arbejdsmiljø
  • Er indstillet på at arbejde på tværs i hele huset og kan møde i tidsrummet kl. 06.30 - 16.45
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Helle Fenger Strand på 30 52 76 49.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 26. juni 2025. Vi afholder samtaler i uge 27.


SØG STILLING
Odense Kommune
Rådhuset
Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf. 66 13 13 72