Bliv en del af Munkebjergskolens inspirerende SFO og Klub-team – Vi søger en engageret pædagogmedhjælper med god energi og masser af legelyst!Munkebjergskolen søger en engageret pædagogmedhjælper til vores fantastiske SFO og Klub. Vi søger et menneske, som brænder for det gode børneliv, som vil hjælpe og støtte med læring og trivsel, og som vil lege, grine, trøste, guide og være en del af at skabe verdens bedste fritidsliv i SFO og Klub for vores børn.
Vi ser meget gerne, at du kommer med en erfaring fra lignende stillinger, men dette er ikke et krav. Det vigtigste er, er du har lyst til al lægge al din gode energi i vores skønne fritidsdel på Munkebjergskolen.
Om MunkebjergskolenMunkebjergskolen ligger i Odense M, midt i et dejligt boligkvarter. Vi er tæt på alle de spændende tilbud i centrum og med let adgang til naturområder, idrætsforeninger og meget andet. Vi prioriterer et læringsmiljø, hvor deltagelsesmulighed, trivsel, nysgerrighed og kreativitet er i fokus både når børnene er i skole, og når de leger i vores SFO.
Vores dygtige team af lærere og pædagoger arbejder tæt sammen for at skabe en inspirerende og inkluderende skoledag, der tilgodeser alle børnenes behov. I fritidsdelen arbejder pædagoger og pædagogmedhjælpere med mangfoldighed, legens udviklingspotentialer og fællesskabets vigtighed. Vi lægger desuden stor vægt på samarbejde med forældre og lokalsamfundet og ønsker at skabe en skole og SFO, hvor alle føler sig velkomne.
Om stillingenI denne stilling vil du:
- Deltage som pædagogmedhjælper i en spændende, sjov og udfordrende hverdag i SFO og Klub, med masser af mulighed for at lave de projekter og gode idéer, som netop du brænder for
- Være ansvarlige for aktiviteter, struktur og udvikling i SFO sammen med vores dygtige hold af pædagoger og medhjælpere
- Være ansvarlig for lukkevagter flere gange uegentlig
Vi forventer, at du
- Har lyst til at indgå i det fritidspædagogiske arbejde
- Kan være en tydelig, rummelig og empatisk voksen
- Meget gerne har relevant erfaring med i din bagage
- Kan indgå i sparring og refleksion og ønsker at deltage aktivt i hverdagen med både børn og kolleger
Vi tilbyder
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En SFO og Klub med fokus på deltagelsesmuligheder, trivsel og læring
- Motiverede, vidensbegærlige og fantastiske børn
- Engagerede forældre, bedsteforældre og samarbejdspartnere
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder for Børnemiljøet, Maria Argiris på 63 75 17 00 efter uge 31 (grundet ferie). Du kan læse mere om os på
Munkebjergskolens hjemmeside.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 7. august 2025 og vi forventer at afholde samtaler den 11. august 2025.