Bliv afløser i Aftengruppen Risingsvej – et fleksibelt job med mening
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
4. januar 2026

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Vikariat

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Kontaktperson i annoncen:
Rikke Ejlskov Hjeresen

Tlf. nr. i annoncen:
20 55 03 63

Kontaktperson i annoncen:
Marianne Ragus

Tlf. nr. i annoncen:
20 37 42 62

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Er du studerende – eller på vej til at blive det – og leder du efter et job, hvor du gør en reel forskel? Så er du måske en af vores nye afløsere i Aftengruppen Risingsvej!

Vi søger lige nu energiske og engagerede afløsere til faste timer – minimum 8 timer ugentligt – frem til 1. september 2026 med mulighed for forlængelse.

Om din nye arbejdsplads
Aftengruppen Risingsvej er en udekørende gruppe, der varetager pleje i borgerens eget hjem. I Aftengruppen Risingsvej arbejder vi med borgere fra alle forløb. Det betyder, at vores borgere kan have en stor variation af behov og lidelser, og vi har derfor mange spændende og varierede opgaver. Vi er en gruppe dejlige kolleger, som er tværfagligt sammensat af leder, assisterende leder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, planlægger og koordinatorer.

Vi kører i faste ruter, hvilket giver os stabilitet i arbejdet og en ro til at fokusere på vores opgaver. Det gør også, at vi føler, at vi giver en endnu bedre pleje og omsorg, fordi vi kender de borgere, vi kommer ud til. At vi kender vores borgere gør, at vi kan strukturere vores arbejdsdag, så de dage, hvor den ene ikke har behov for så meget, som der er sat tid af til, kan vi give tiden til en anden, der måske har behov for lidt ekstra. Vores job kræver, og giver også mulighed for at dyrke en helt anden selvstændighed i opgaveløsningen.
 
Vi har en høj faglig integritet og forstår, at ting tager den tid, det tager. Kvaliteten i arbejdet, og den service vi yder, kommer først. Det er afgørende for os at levere professionel omsorg og pleje. Respekt og ansvarlighed overfor borgerne, vores faglighed og hinanden er vigtigt for os. Vi møder borgerne på et sårbart tidspunkt af døgnet, og vi skal være et trygt og velkendt ansigt, når dagens kræfter er ved at slippe op.

Om jobbet
Som afløser bliver dine opgaver blandt andet at hjælpe borgerne med:
  • personlig pleje
  • ernæring og måltider
  • dokumentation i omsorgssystemet Nexus
Du får en grundig introduktion, og vi sørger for, at du kommer godt og trygt i gang.

Fleksibilitet der passer til dit liv
Vi ved, at studie og fritid også fylder – derfor planlægger vi dine vagter sammen med dig, så det hele går op.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation

Ansættelse er til den 1. september 2026, med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse hurtigst muligt.

For at komme i betragtning til stillingerne er det et krav, at du har kørekort.

Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Rikke Ejlskov Hjeresen på 20 55 03 63 eller assisterende rehabiliteringsleder Marianne Ragus 20 37 42 62.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 4. januar 2025. Vi holder samtaler løbende – så send din ansøgning allerede i dag, hvis du er nysgerrig på jobbet.


SØG STILLING
Odense Kommune
Rådhuset
Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf. 66 13 13 72