Lindvedgruppen søger social- og sundhedsassistent til udekørende bilgruppe.
Om osLindvedgruppen hører under Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse Syd.
Hos os vil du blive en del af en medarbejdergruppe på ca. 55 personer, heraf 10 social- og sundhedsassistenter. Vi leverer hjemmepleje, sygepleje og træning til ca. 200 borgere med høj mestringsevne og med midlertidige eller vedvarende fysiske funktionsevnenedsættelser. Der er et stort flow af borgere i gruppen.
Teamet er dynamisk og alle er ansvarlige, dygtige og engagerende i deres arbejde. Vi arbejder målrettet med alle vores borgere med udgangspunkt i deres aktuelle situation og efter den rehabiliterende tankegang.
Vi har implementeret en teamstruktur med et fremskudt team, som skal medvirke til hurtigere udredning samt plan for den enkelte borger. Hyppig opfølgning på mål og indsatser, samt tidlig opsporing af begyndende tab af funktionsevne. Vi er organiseret i egne ruter med tilknytning til team, der er tværfaglig sammensat.
”Vi synes, at arbejdet som social- og sundhedsassistenter i Lindvedgruppen, udfordrer vores faglighed, og vi har selvbestemmelse i form af vores videre udvikling. Vi har et tæt og godt tværfagligt samarbejde med alle fagligheder. Der er hyggelig stemning i personalegruppen, og vi har det godt med hinanden”. Fortæller Trine og Nikoline - social- og sundhedsassistenter i Lindvedgruppen.
Vi bedriver værdigbaseret ledelse, hvor der skal være balance mellem arbejdslivet og privatlivet. Vi vægter dette meget højt, og du vil ved os opleve fleksibilitet i forholdt til dine ønsker og behov.
Vi er i en rivende udvikling og flere opgaver bliver varetaget i hjemmene, derfor søger vi i Lindvedgruppen en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i dagvagt på 32-37 timer ugentlig. Arbejde efter ønske hver 2. eller 3. weekend.
Om dig Vi forventer, at du:
- Bidrager til et højt fagligt niveau. Er du ny i faget, sørger vi for en god og tryg oplæring i opgaverne
- Mestrer at samarbejde målrettet med borgere med mangeartede problemstillinger
- Ser dig selv som en naturlig del af en tværfaglig enhed
- Kan arbejde selvstændigt, engageret, ansvarligt og udviser initiativ
- Vil bidrage med en positiv stemning og godt humør
- Har gode kommunikative kompetencer
- Er stærk omkring dokumentation og har flair for IT.
- Er indstillet på at udvikle egne kompetencer.
Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Heidi Harbjerg Jensen på 23 40 60 77 eller assisterende rehabiliteringsleder Thomas Bo Hvidt på 24 48 36 40.
Det praktiske Ansøgningsfrist er den 1. juli 2025. Vi forventer at afholde samtaler den 3. juli 2025.