Er du en fagligt velfunderet pædagog? Har du ambitioner med dit arbejde? Torpegården Børnehus søger en pædagog, der brænder for faget, og som vil være med til at skabe en tryg og omsorgsfuld ramme til gavn for børnenes trivsel, læring og udvikling.
Elsker du at opleve og skabe nye eventyr hver dag? Er du nysgerrig og trives med at arbejde i et team, der har fokus på at udvikle sig på en faglig måde?Så er du heldig, for vi har det hele i Torpegården, og vi mangler en pædagog i vuggestuen.
Vi har lige ansat ny daglig leder og er i gang med en spændende udvikling af pædagogikken og læringsmiljøerne.
Stillingen er i vuggestuen - på 37 timer ugentlig - med tiltrædelse den 1. juni 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Om osTorpegården er et integreret børnehus normeret til 12 vuggestuebørn og 42-48 børnehavebørn. Vi er en del af Børneinstitution Centrum-Syd, som består af 9 børnehuse.
I vuggestuen arbejder vi ud fra børneperspektivet, vi guider og understøtter børnenes udvikling gennem leg og daglige aktiviteter. Vi har fokus på vores børnesyn, at alle børn får lige muligheder trods forskellige behov. Vi arbejder med læreplaner og har særligt fokus på sproglig udvikling samt alsidig personlig udvikling.
Vi opdeler børnene i læringsgrupper i løbet af ugen. Vi tager på cykelture i området og vægter udemiljøet højt. Vi bruger vores motorikrum og leger på stuen og i børnehaven.
Torpegården er et traditionsrigt hus med fokus på faglig udvikling. Vi har fokus på at se tingene fra barnets perspektiv, og tilretter hverdagen ud fra dette. Vi understøtter barnet, inspirerer og giver plads til legen, hvor barnet udvikler sig mest.
Vi har også stor fokus på den sproglige og sociale udvikling hos børnene. Vi synger meget, læser historier og rim og remser for at styrke den sproglige udvikling.
Vi har en stor skøn legeplads med masser af muligheder for leg og fysisk aktivitet. Vi bruger desuden det store omkringliggende grønne område til gå- og cykelture.
Om digVi søger dig, fordi du:
- Er uddannet pædagog eller snart er pædagoguddannet.
- Er god til samarbejde med familie og medarbejdere
- Er selvstændig, struktureret og målrettet
- Er god til at dele refleksioner og perspektiver med dine kolleger
- Er én, der møder andre ligeværdigt og arbejder aktivt ind i et fællesskab
- Er god til at kommunikere og lytte
- Er god til at indtage forskellige positioner - overblik samt at fordybe sig
- Trives i at have en travl hverdag og tager imod nye udfordringer
- Kommer med en positiv indstilling og er omsorgsfuld og nærværende
Vi tilbyder
- Et børnehus hvor vi har en fælles ambition om at blive et højkvalitets dagtilbud
- Et børnehus med stabile og ansvarlige medarbejdere
- Et børnehus, hvor vi vægter respekt for store og små
- Et børnehus, med mange aktiviteter og traditioner, men som også giver masser af plads til nytænkning
- Et børnehus, der arbejder med børnenes sociale relationer, sang/musik, sprog og bevægelse
- Et børnehus, med en personalegruppe, som er klar til at støtte dig som ny, og til at prøve noget nyt - et godt fællesskab
- Et børnehus, der elsker udelivet, og som bruger naturen i hverdagen
Vi glæder os til at høre fra dig, og vi håber, du prioriterer at komme på besøg, inden du evt. søger stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Pernille Juel Lunde på 63 75 45 10 eller 21 54 30 72 eller på mail
pejlu@odense.dk.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 15. maj 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.