I Rosengårdsgruppen søger vi lige nu pålidelige og engagerede afløsere, der har lyst til at træde til ved sygdom, ferie og ekstra travlhed. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 7.00 til 15.00 og du vil skulle arbejde fast hver 2. weekend med mulighed for at byde ind på ekstra vagter. Det er en fordel, hvis du har erfaring med omsorgs- og plejeopgaver eller ønsker at få kendskab til dette.
Det forventes, at du kan træde til hurtigst muligt og du skal kunne arbejde i ugerne 28-29-30-31.
Du vil få en grundig oplæring af det faste personale og oplæringen vil som udgangspunkt ligge i hverdagene, hvorfor du skal kunne have fri fra et evt. studie.
Jobbet indebærer
- At du guider/støtter borgerne ud fra deres individuelle plejebehov
- At du efter oplæring udfører omsorgs- og plejeopgaver hos borger i eget hjem
- At du tænker og arbejder rehabiliterende og har fokus på det gode samarbejde med både borgere, pårørende og dine kollegaer
- At du efter oplæring kan dokumentere i Nexus
- At du efter oplæring og uddelegering kan udlevere medicin
Lidt om os: Rosengårdsgruppen er en udekørende gruppe lokaliseret i Odense M og vi yder omsorgs- og plejeopgaver til borgere der bor i eget hjem. Borgerne har en vedvarende sygdom, f.eks. Demens, Parkinson eller Sklerose. Vi er en tværfaglig sammensat gruppe fordelt på 3 teams som hver består af henholdsvis SSH, SSA, SPL, terapeuter, studerende og elever.
Om dig Forventninger til dig:
- At du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- At du deler dine observationer med kollegaer
- At du er mødestabil og pligtopfyldende
- At du bidrager til et positivt arbejdsmiljø
- At du tænker kreativt i en travl hverdag, så opgaverne løses på bedste vis
- At du er anerkendende i kommunikationen med kollegaer, borgere og pårørende
- At du læser og dokumenterer dine observationer i vores omsorgssystem
Vi tilbyder
- Dygtige tværfagligt sammensatte kollegaer
- God oplæring og introduktion til hverdagen og arbejdsopgaverne i de forskellige teams
- En hverdag hvor vi samarbejder om at gøre en forskel for borgerne
- Fleksibelt arbejde med varierende arbejdstider
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Alexia Cortes på 65 51 36 38
Det praktiske Lyder det som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV. Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2025. Samtaler afholdes løbende, så søg stillingen hurtigst muligt.