Vi søger en jobrådgiver til en fast stilling, et barselsvikariat og et vikariat frem til den 31. december 2025 i Job & Sygdom 2 – Sygedagpenge, fastholdelse af sygemeldte fra beskæftigelse, Beskæftigelses -og Socialforvaltningen.I Sygedagpengeafdelingen arbejder vi målrettet med en tidlig og forebyggende indsats for at hjælpe sygemeldte borgere tilbage i job – enten i deres nuværende stilling eller gennem en anden holdbar løsning. Du bliver en vigtig del af en afdeling, hvor arbejdsfastholdelse og tæt samarbejde med virksomhederne er omdrejningspunktet for indsatsen.
Vi søger en ny kollega, der kan varetage rollen som både motiverende samtalepartner for borgeren og professionel tovholder i samarbejdet med virksomhederne – og som samtidig har styr på struktur, lovgivning og skriftlig dokumentation.
Som Jobrådgiver hos os, samarbejder du med sygemeldte lønmodtagere og deres arbejdsgivere med det formål at understøtte, at den sygemeldte hurtigst muligt genvinder sin arbejdsevne.
I Afdelingerne Job & Sygdom 1 og 2 er den primære målgruppe borgere, der er sygemeldt fra deres arbejde. Vi samarbejder tæt med den sygemeldte og arbejdsgiveren for at fastholde arbejdstilknytningen, når det giver mening.
Hele sygedagpengeområdet består af ca. 80 medarbejdere, organiseret i 4 afdelinger med hver vores kerneaktiviteter, der bidrager ind i den fælles kerneopgave. Job og Sygdom 1 og 2 er lokaliseret i Jobcenter Odense på 5.sal, hvor vi har et fællesskab omkring opgaven med tilbagevenden og fastholdelse af sygemeldte borgere i arbejde. Vi tror på at der er en plads til alle på arbejdsmarkedet og alle har noget at bidrage med.
Vi tilbyder
- Et spændende job inden for sygedagpengeområdet med fokus på fastholdelse af job og arbejdsidentitet og tilknytning til arbejdsmarkedet via dialog med den sygemeldte, arbejdsgiver og andre aktører
- Du bliver en del af en arbejdsplads som har fokus på en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det betyder at vi ønsker vores medarbejdere trives og løbende udvikles med deres opgaver.
- Vi er 2 afdelinger på en 5. sal med stor sammenhængskraft, og med fællesskabet i fokus. Vi prioriterer det sociale, og holder fast i fællesskabet og et sundt arbejdsmiljø, også når vi har travlt
- Mentoroplæring de første 3 måneder – som tager udgangspunkt i dit fundament og faglige grundlag
- Ledelsesmæssig støtte og interesse i den enkelte medarbejders trivsel og faglighed, herunder månedlige 1;1 møder
- Høj grad af frihed til at tilrettelægge kalender/opgaver, gode muligheder for hjemmearbejde, kantine, sundhedsordning, gratis kaffe/the/kakao, og mange flere ting der gør det lidt sjovere at arbejde hos os
Om jobbetSom Jobrådgiver forventer vi at du:
- Kan støtte, vejlede og motivere borgere, som aktuelt har fravær fra arbejdsmarkedet. Din primære opgave vil være at få borgernes ressourcer og kompetencer tænkt ind i en retning og plan for tilbagevenden
- Formår at skabe og vedligeholde et tæt og konstruktivt samarbejde med virksomheder, herunder deltagelse i virksomhedsbesøg og koordinering af fastholdelsesforløb
- Aktivt kan arbejde med inddragelse af borgeren og arbejdsgiverne, så disse tager ansvar og ejerskab over forløbet
- Fremmer fastholdelse og tilknytning til arbejdsmarkedet ved tidlig kontakt og dialog
- Skaber og vedligeholder et tæt og konstruktivt samarbejde med virksomheder, herunder deltager i virksomhedsbesøg og koordinering af fastholdelsesforløb
Om digVi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse – fx socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant uddannelse
- Har erfaring fra beskæftigelsesområdet og/eller kendskab til sygedagpengeområdet
- Er stærk i kommunikation og relationsskabelse – du kan møde mennesker i krise med empati, men samtidig sikre fremdrift i forløbet
- Trives med at sætte retningen i samtaler – både med borgere og på møder med virksomheder
- Er jobrettet i din tilgang og ser beskæftigelse som et vigtigt element i rehabilitering
- Kan arbejde struktureret og målrettet med mange samtidige sager og skarpe deadlines
- Har stærke skriftlige kompetencer og er vant til at udarbejde notater, opfølgningsplaner og anden lovpligtig dokumentation
- Har en naturlig autoritet, er beslutningsstærk, og har en anerkendende tilgang
- Mestrer at sætte dig for bordenden i rundbordssamtaler med henblik på at indgå aftaler om fastholdelsestiltag, der kan accepteres af både borger og arbejdsgiver
- Er modig og kan agere på egen hånd, men søger sparring og støtte, når det er nødvendigt
I Beskæftigelses- & Socialforvaltningen arbejder vi hver dag på at få flere odenseanere i job og uddannelse. Det er kerneopgaven, og den løser vi med et fast fokus på effekten – vi gør det, der virker. Forvaltningens opgaver spænder bredt, og de cirka 1400 ansatte arbejder med bl.a. jobformidling, udbetaling af ydelser, stofbehandling og tilbud til socialt udsatte. Opgaverne er vidt forskellige, men alle medarbejdere er med til at gøre en forskel, både for den enkelte borger og for hele Odense, ved at sikre at flere kommer i uddannelse og job, og at flere odenseanere er sunde og trives.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fastansættelse med start hurtigst muligt.
Vil du vide mere?Du kan kontakte afdelingsleder Therese Lovring på 20 46 61 98, eller jobrådgiver og TR for Dansk socialrådgiverforening Marie Frost Mortensen på 51 36 15 81, for yderligere information om stillingerne.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver, hvad du kan bidrage med i vores afdeling.
Det praktiskeAnsøgningsfristen er den 22. juni 2025 og vi afholder samtaler 25. juni 2025.