Engagerede fysioterapeuter til en fast stilling og et vikariat i Næsbygruppen
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
15. december 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast, Vikariat

Tiltrædelse:
01-02-2026

Kontaktperson i annoncen:
Ann Borregaard

Tlf. nr. i annoncen:
65 51 38 81

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Vil du være en del af en organisation, som er i løbende udvikling, og kunne du tænke dig at være en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, plads til forskelligheder, samt en høj faglighed? 

Kort sagt, er du fagligt stærk, brænder du for at arbejde med ældre, og vil du være en del af Danmarks bedste terapeutgruppe (det synes vi)? Så søger Næsbygruppen to fysioterapeuter, som ønsker at gøre en forskel.

Om Næsbygruppen
Næsbygruppen er en hjemmeplejegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergo- og fysioterapeuter, afløsere, samt én kontorassistent. Næsbygruppens ledelse består af en rehabiliteringsleder og en assisterende rehabiliteringsleder.

Siden foråret 2024 har faste tværfaglige teams været implementeret i hele Næsbygruppen – vi har fire faste tværfaglige teams, hvor alle faggrupper er repræsenteret i hvert team. At arbejde i faste tværfaglige teams højner både fagligheden, trivslen og ikke mindst kvaliteten af kerneopgaven. Ligeledes skabes der en øget tryghed og kontinuitet hos vores borgere, da det er de samme medarbejdere, som kommer i hjemmene.

Næsbygruppen er placeret i Forløb fysisk funktionsnedsættelse, og vores borgergruppe får hjemmepleje grundet en fysisk funktionsnedsættelse. Vi tilbyder derfor hjemmepleje, sygepleje og genoptræning til borgere, der selv kan varetage deres egne sundhedsmæssige interesser. Vi arbejder ud fra principperne i den rehabiliterende tankegang, da målet er, at borgerne opnår størst mulig selvstændighed i deres hverdag trods deres fysiske begrænsninger.

Generelt for Næsbygruppen har vi et godt arbejdsmiljø, fællesskab og fokus på lavt sygefravær. Vi går op i hinandens trivsel, samt vi behandler hinanden med ordentlighed og respekt. Vi vægter det gode samarbejde både mono- og tværfagligt. Næsbygruppen har derfor en høj social kapital.

Vi tilbyder bl.a.
  • En god arbejdsplads med gode kollegaer
  • En synlig ledelse
  • Kompetenceudvikling
  • Frihed under ansvar
  • Fællesskab
  • Rummelighed
  • Kollegahygge både i og uden for arbejdstiden
  • Årligt sommer- og julearrangement
  • Og meget meget mere
Om dig
  • Du er fysioterapeut
  • Du har interesse og gerne erfaring med ældreområdet
  • Du kan arbejde helhedsorienteret
  • Du er fleksibel og omstillingsparat
  • Du er ansvarsfuld
  • Du er mødestabil
  • Du er ærlig
  • Du ser mulighederne frem for begrænsningerne
  • Du kan arbejde selvstændigt, samt mono- og tværfagligt
  • Du bidrager med en høj faglighed
  • Du bidrager til at dagen fungerer både for dig og dine kollegaer
  • Du vægter en høj social kapital
  • Du kan arbejde i en politisk styret organisation
  • Du er god til den daglige dokumentation, og har en forståelse for dokumentationens vigtighed
Kerneopgaven
  • Genoptræning i borgerens hjem i henhold til Sundheds, Service- og Ældreloven
  • Genoptræne borgeren med fysiske problemstillinger, så borgeren opnår højst mulige funktionsniveau
  • Tværfaglige/udredningsmøder i borgerens hjem, hvor du skal vurdere borgerens samlede situation og lægge plan for rehabiliteringsforløbet
  • Understøtte dine tværfaglige kolleger, hvor der vurderes behov for terapeutfaglige kompetencer i borgerens rehabilitering
  • Tværfagligt samarbejde med afløsere, SOSU-personale, sygeplejersker og rehabiliteringsrådgivere
  • Vurdere og varetage behovet for brugen af træningsredskaber
Om stillingen
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer ugentligt og en fysioterapeut til et vikariat indtil 28. februar 2027 på 37 timer ugentligt. Stillingerne er med tiltrædelse fra den 1. februar 2026 – gerne før, hvis du har mulighed for det.

Du vil være en del af en mindre terapeutgruppe, som består af én ergoterapeut og fire fysioterapeuter. Du er selvtilrettelæggende i tidsrummet kl. 7:00-17:00 mandag til fredag. Dog er der brug for, at du min. en gang ugentligt møder kl. 7:00.

Du vil være tilknyttet ét fast tværfagligt team, som består af social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker og afløsere.

Det vil være en fordel, hvis du har kørekort til bil (dog ikke et krav), men det er et krav, at du kan cykle.

Vil du vide mere?
Hvis du synes, at stillingerne som fysioterapeuter i Næsbygruppen lyder interessant, men du har brug for at vide mere, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Ann Borregaard på 65 51 38 81 mandag til fredag i tidsrummet kl. 7:00-15:00.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 15. december 2025, og vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Til samtalen vil vi bede dig om at have dine referencer klar, da vi I Odense Kommune skal indhente referencer ved en evt. ansættelse.


SØG STILLING
Odense Kommune
Rådhuset
Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf. 66 13 13 72