Social- og sundhedshjælpere til Bofællesskabet Næsbyhus
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
7. juli 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast, Vikariat

Tiltrædelse:
01-08-2025

Kontaktperson i annoncen:
Louise Nejmann

Tlf. nr. i annoncen:
29 99 87 26

Kontaktperson i annoncen:
Stine Tamborg

Tlf. nr. i annoncen:
24 34 87 61

Del:
FacebookTwitterLinkedInE-mailUdskriv

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade, som er kompliceret af sinds- og misbrugsproblematikker? Kan du byde ind med erfaring fra hjerneskadeområdet, psykiatri og det neuropædagogiske felt? Vil du være en del af en arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer, der har fokus på at spille hinanden gode, så vi sammen kan løse kerneopgaven med størst mulig effekt for beboerne?

Vi søger faglig dygtige og stabile social- og sundhedshjælper til Bofællesskabet NæsbyHus til henholdsvis en fast stilling og et vikariat på 12 måneder. Stillingerne er på 37 timer ugentlig eller efter aftale. 

Om NæsbyHus
Bofællesskabet NæsbyHus er et specialplejehjem, som danner rammen om 40 beboere (35-85 år), der på et tidspunkt i deres voksenliv har pådraget sig en hjerneskade. Udover erhvervet hjerneskade har en del af vores beboer ligeledes et misbrug enten i form af alkohol eller andre euforiserende stoffer og enkelte med sindslidelse.

Flere beboere er ude af huset i dagtimerne blandt andet på Tarup G. Præstegård. Andre beboere sætter pris på at blive hjemme og tilbringe tid i vores café eller i egen lejlighed.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består primært af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og ergoterapeuter. Medarbejdere arbejder i dag- og aftenvagt. Nattetimerne dækkes af medarbejdere fra den centrale natgruppe.

Medarbejderne arbejder i 3 teams på tværs af dag og aften.

Vi er i rivende udvikling i forhold til implementering af VUM 2.0, og ambitionen er efterfølgende, at vi udvikler os inden for KRAP, og får dette anvendt i praksis.

Om jobbet
  • På Næsbyhus arbejder vi ud fra et holistisk udgangspunkt, hvor man arbejder med det hele menneske. Vi arbejder tværfagligt, og opgaverne spænder bredt, hvor du som social- og sundhedshjælper hjælper til med personlig pleje, praktiske opgaver, støtte og struktur i hverdagen, aktiviteter i vores cafe med mere
  • Du skal varetage tydelig og borgernær dokumentation
  • Du skal ligeledes foretage dokumentation i SUL og VUM (VoksenUdredningsMetoden). Dette er også en daglig opgave og er af stor betydning for løsningen af vores kerneopgave
Om dig
  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade, dobbelt diagnoser og misbrugsproblematikker
  • Indstillet på weekendarbejde hver 3. weekend + en ekstra weekend hver 12. uge
  • Du er god til at skabe tillids- og respektfulde relationer som forudsætning for løsning af kerneopgaven
  • Du har tålmodighed til at opbygge relationer – relationer er noget af det vigtigst for at kunne varetage arbejdet
Vi tilbyder
  • Et spændende og udfordrende job, der bygger ovenpå det, du er god til i forvejen og som udvikler dig yderligere
  • Ansvarlige og engagerede kollegaer og beboere, der ønsker, at du af og til har tid til en snak og en kop kaffe og et spil kort
  • Faste monofaglige møder, teammøder, p-møder og supervision ved forskellige samarbejdspartnere
  • God støtte og oplæring til at komme godt i gang i dit nye job
  • Mulighed for efteruddannelse for eksempel i form af neuropædagogisk kursus
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. august 2025. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte
  • Rehabiliteringsleder Louise Nejmann på 29 99 87 26 eller på mail lnejm@odense.dk 
  • Assisterende rehabiliteringsleder Stine Tamborg på 24 34 87 61 eller på mail stita@odense.dk
Vi træffes bedst på hverdage mellem kl. 7-15.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 7. juli 2025. Samtaler afholdes i uge 28. 


SØG STILLING
Odense Kommune
Rådhuset
Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf. 66 13 13 72