Er du klar til at gøre en forskel i et tværfagligt og engageret team?Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer ugentligt til Botilbuddet Fangelvej. Tiltrædelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Om osBotilbuddet Fangelvej er et socialpsykiatrisk botilbud, der huser 22 beboere, derudover yder vi bostøtte til enkelte borgere som bor i eget hjem udenfor matriklen. Vi tilbyder et miljø, hvor rehabilitering og selvstændighed er i fokus, og hvor vi arbejder målrettet på at støtte borgerne i at leve et meningsfuldt liv.
Vores personalegruppe er sammensat af sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger, samt en fysioterapeut, socialrådgiver, rengøringsassistent og ernæringsassistent. Desuden er vi uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og ergoterapeutstuderende. Arbejdet foregår i blandede vagter, inkl. sovevagter, man skal arbejde i 2 weekender i en 6-ugers rullende vagtplan.
Om jobbetDu vil blive en central del af borgerens rehabiliteringsforløb, som tilrettelægges i samarbejde med både borgeren og andre fagpersoner.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Udarbejdelse og tilrettelæggelse af individuelle rehabiliteringsforløb, baseret på myndighedens bestilling.
- Løbende dokumentation af borgernes udvikling og udarbejdelse samt opfølgning af delmål i vores dokumentationssystem Nexus.
- Koordinering af rehabiliteringsforløb for 2-3 borgere i samarbejde med en socialfaglig kollega.
- Understøttelse af samarbejde på tværs af faggrupper og eksterne samarbejdspartnere, med fokus på at øge borgernes mestringsmuligheder og livskvalitet.
- Ansvar for sygeplejefaglige problemstillinger og håndtering af medicin via FMK.
- Indgå i borgernes dagligdag og støtte med praktiske opgaver i borgerens hjem
- Deltage og facilitere aktiviteter med borgerne både på og udenfor Botilbuddet Fangelvej
Om digVi søger en engageret og fagligt velfunderet kollega, som:
- Er omsorgsfuld, anerkendende og empatisk i arbejdet med både beboere, pårørende og kolleger.
- Er systematisk, struktureret og evner at arbejde motiverende med borgerne.
- Har interesse for psykiatrien og gerne erfaring på området.
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og har et godt overblik også i travle perioder samtidig med at du kan bringe dine kollegers kompetencer i spil.
- Bidrager med positiv energi, arbejdsglæde og godt humør.
Vi tilbyder
- Et tværfagligt og engageret arbejdsfællesskab, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.
- Systemisk og faglig sparring samt supervision af ekstern supervisor.
- Et stærkt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.
- En arbejdsplads med varierende opgaver af både psykiatrisk og somatisk karakter.
- Et kollegaskab, der er præget af hjælpsomhed og samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkårTiltrædelse den 1. januar 2026 (eller efter aftale). Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?For yderligere information om stillingen, kan du kontakte konstitueret rehabiliteringsleder Monica Refskou på 20 41 88 31 eller konstitueret assisterende rehabiliteringsleder Ann Olesen Filbært på 29 32 29 70.
Det praktiskeKan du se dig selv i ovenstående? Så håber vi, du vil sende en ansøgning. Ansøgningsfristen er torsdag den 4. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 10. december 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!